“Vi er tilbage lige om lidt med flere nyheder”, siger studieværten på Tv2News altid afsluttende. Ja så, det sagde du så også bare for 10 minutter siden. Ja faktisk med et ca. ti-minuttersinterval døgnet rundt, året rundt! Og om natten vel at bemærket så uden ret meget nyt - for slet ikke at sige INTET overhovedet!
Hvor meget nyt er der lige over nyheder der egentlig tilbage, når de bliver gentaget HELE TIDEN? Og hvor meget er så egentlig BREAKING NEWS?
Jeg har i hvert fald gjort følgende iagtagelse: Ligemeget om der er tale om breaking news eller gentagelser så er Tv2News helt igennem “fantastiske” til at overdrive begge dele!
1) Enten: Gentagelser uafbrudt, hvilket virker absurd ….Helt ærligt, er der virkelig ikke mere fantasi tilbage? Brug dog tiden til at reache noget mere. Der er nyheder nok at tage fat på!
2) Eller: Når der så endelig er Breaking News, så er der konstant overdrevet LIVE-dækning. Men også her træder gentagelsesfænomenet igen frem; den “stakkels” rapporter står jo uafbrudt og gentager -mere eller mindre- sig selv på studieværtens - mere eller mindre- samme spørgsmål!
Det er jo fuldstændig uudholdeligt, at have Tv2News kørende konstant. For helt ærligt, det er bare SÅ belastende at høre på det samme hele tiden! SÅ derfor siger jeg siger bare: Argh….fat nu, at vi altså har fattet det!
Jeg tror i sidste ende at det kan være farligt med al den gentagelse. Der er en vis højt øget risiko for at udvikle fnat for gentagelse!
Jeg tror at fortængning på netop dette område er en temmelig dårlig strategi en seerer kan føre, for før eller siden kan der bare ikke fortrænges mere fra den gentagelsens kanal! Så hellere enten helt undgå Tv2News eller i det mindste “indtage” små doser af den nyhedsstoffet!
Hvad arbejdsmiljø angår er der øget risiko for, at journalisten udvikler den berygtede ”papegøjesyge” der består i konstant gentagelse. Pas på, det kan smitte familie og omgangskreds!
Så bare lige for helt at slå det fast for allersidste gang:
Når Tv2News-studieværten siger:
“Vi er tilbage lige om lidt med flere nyheder”
så menes der faktisk:
“Vi er tilbage lige om lidt med flere gentagelser”
Så sidder du nu tilbage med Argh-fat-nu,-at-JEG-altså-har-fattet-det!-følelsen efter at have læst mit blogindlæg, ja så har jeg altså opnået noget med dette indlæg, som har været fyldt med en masse gentagelse!
Så tilbage er der kun at sige:
“Jeg er tilbage lige om lidt med flere nye blogindlæg”